Valget jeg aldrig fortrød!!!

For snart fire år siden, sad jeg som en lille knægt i det "mørke" vestjylland og skulle tage en livændrende beslutning. Jeg skulle forlade mine små trykke omgivelser og finde en uddannelse i det "store" København. Da jeg først fandt DØK studiet var jeg aldrig i tvivl. Studiet ramte både mine kompetencer i form af organisation og matematik(økonomi) og min interessere for IT.

Min næste udfordring var, da jeg en fredag morgen i august, for første gang gik ind i et forelæsningslokale, som derudover også var fyldt med mine medstuderende. Jeg kan stadigvæk huske hvor lille og alene jeg følte mig. Men der skulle gå under et døgn før jeg følte helt tilpas. Siden da har jeg ikke set mig tilbage, og jeg har fået rigtig mange fantastiske venner på studiet. Derudover bliver studiet ved med at give mig muligheder og udfordringer, blandt få kan nævnes bestyrelsesarbejde, relevante studiejob, kommende udvekslingsophold i Malaysia udover den i forvejen spændende undervisning.

Kan kun på det varmeste anbefale studiet, hvis man er interesseret i et rigtig socialt studie, som kan give dig uendelige udfordringer, samt i sidste ende giver dig kompetencer til at besidde en rigtig bred vifte af rigtig spændende jobs.

/Theis